Følgende er taget fra bogen Anbefalet. Få hele bogen gratis tilsendt som pdf.
Rasmus Ankersen har blandt andet skrevet bogen “Leder DNA”. Han er speaker rundt omkring i verden, hvor han fortæller, hvordan virksomheder og medarbejdere kan blive bedre til at performe. Han kommer meget i sportsverden, hvor han har rejst rundt i verden, og bl.a. kigget på, hvorfor de er så gode til at spille golf i Sydkorea, og hvorfor mange af verdens bedste løbere kommer fra den
samme lille landsby i Etiopien. Det er der kommet nogle ret interessante historier ud af.
Rasmus var på besøg hos Nokia i Finland. Da iPhone begyndte at overtage markedet sagde deres CEO: “Iphone vil altid være et niche produkt.” Apple ville aldrig blive en rigtig konkurrent, og Nokia ville kunne bevare deres dominans på markedet. De var blevet selvfede. Alle gik og klappede hinanden på skuldrene og sagde; vi er de bedste i verden, der er ikke nogen, der kan slå os. De havde haft travlt med at fokusere på, hvad der skete inden for deres egne vægge og glemte helt at se på, hvad der skete på markedet og hos kunderne. Det lyder meget banalt, at man skal lytte til kunderne, men der er masser af organisationer, der bliver så selvfede, at de, som Rasmus Ankersen siger, mister sulten.
Da Lars Lykke Rasmussen skrev sin debatbog; “Den Danske Drøm”, bidrog Rasmus Ankersen med et kapitel; “Hvordan skaber man sult i paradis?” Når noget går godt, hvordan holder man så sulten ved lige? Og i virksomhedsperspektiv; hvordan kan man flytte fokus fra sig selv til kunderne? Det gør man ved hele tiden at spørge kunderne: Hvad kan vi gøre bedre? Ikke bare om de er tilfredse, men hvad der skal til for, at de får en wow-oplevelse.
Nogle gange kan man have lyst til at råbe; “lyt til kunden for helvede, hør hvad de siger”. Det er det, der skal drive din forretning. Det er ikke, at du kommer ud og er smart og selvhøjtidelig. Du skal ikke betragte kunder som en ekspeditionssag. Du skal kæmpe for hver eneste kunde og hver eneste opgave du får, og du skal yde dit ypperste hele tiden. Der er ikke længere plads til virksomheder, der kører på halv damp.
Få vores bog gratis som pdf
Bliv den virksomhed kunderne elsker at anbefale
Net Promoter Score håndbogen med profil af nogle af Danmarks Mest Anbefalede Virksomheder
Sådan kommer du selv i gang med at få kunder for livet der går ud og anbefaler dig til andre